Overblik
Bigbandet, der ledes af basunist Nikolaj Nygaard Borg, består af fuld rytmegruppe samt blæsere og en mandlig og en kvindelig sanger.
Bandet spiller både traditionel bigbandmusik, men også mere funk- og popprægede numre.
Enten optræder bandet i politiuniform som "Politiets Big Band Aarhus" eller i civil under navnet "Under Cover".
Historie
Politiets Big Band Aarhus blev oprindeligt etableret som et harmoniorkester under Aarhus Politi i 1932.
Genren var dengang marcher, militærmusik og musical-potpourrier.
Medlemmerne var i starten udelukkende politifolk, men efterhånden blev også civile optaget i orkesteret, hvilket fortsat et gældende.
Harmoniorkesteret ændredes i år 2000 til et bigband med både politifolk og civile medlemmer, blandt andet på grund af et ønske om en anden musikgenre.
Tidligere dirigenter
2001-2002
Mads Bærentzen, jazzpianist
2003-2009
Ole Visby, saxofonist,
2009-2018
Johan Toftegaard Knudsen, saxofonist,
2018-2023
Karmen Rõivassepp, jazzsangerinde,
Udvalgte spillejobs
Festivaler og lignende
Aarhus Festuge, opvarmning til The Police
Skanderborg Festival, med Mikkel Aagesen fra "Little Sting" på vokal
Politiorkesterfestival i Prag, Tjekkiet
Romerike bigbandfestival, Norge
VM i sejlads 2018, Aarhus
The tall ship races 2019, Aarhus
Andet
Spillet med Søs Fenger og Michael Carøe ved et privat arrangement
Lagt blæsere til Nephews nummer "Ordenspoliti", herunder med Nephew på scenen i Ridehuset i Aarhus
Indviet Aarhus-Silkeborg motorvejen
DHL-stafetten i Aarhus
Aarhus City Halvmaraton